Det Geniale Sækkerør

Bagpipe er et simpelt rør som gør det nemt, hurtigt og sjovt at fylde sække!

Du genkender sikkert hvor besværligt det kan være at fylde affald i en helt almindelig sæk. Du mangler altid et par ekstra hænder til at holde sækken, og spidse genstande er umulige at få i, uden at de hænger fast eller stikker hul i sækkens sider. Resultatet er alt for ofte halvtomme og ødelagte sække, og det er både skidt for miljøet, din økonomi og dit gode humør.

Men med en Bagpipe INDE i sækken er problemet løst. Det robuste rør beskytter nemlig sækken, og den solide åbning er nem at fylde. Du kan endda komprimere indholdet, og når Bagpipen er propfuld, trækker du den ganske enkelt bare op. Tyngdekraften og den koniske form sørger for at affaldet bliver nede i sækken som fyldes indefra, uden at blive ødelagt!

Nemt, bæredygtigt og ansvarligt.

Bagpipe er først og fremmest en hjælp for alle der bruger plastiksække. Men da forbruget af sække samtidig bliver langt mindre, er Bagpipen også til glæde for miljøet og din økonomi. Bagpipen fremstilles i øvrigt af certificeret genbrugsplastik og produceres i Danmark under ansvarlige forhold.